En fortælling om håb: Lys i coronamørket

Forestil dig, at du i flere måneder ikke kan sove om natten på grund af voldsomme hosteanfald, og at du i din hverdag pludselig lugter tobak, mens ingen andre gør. Senfølger ses ikke hos alle, der har været smittet med Covid-19, og hos dem, der oplever det, er symptomerne meget forskellige. Rosanna oplevede blandt andet at få lugtehallucinationer og hosteanfald, der påvirkede hendes livsglæde kraftigt. Hverken astmaspray eller dampbade hjalp, men så startede Rosanna hos Dorte.

Af: Karina M. Nielsen
karina.mena@live.dk

I december 2020 blev Rosanna smittet med Covid-19 under sit arbejde som støttepædagog. Umiddelbart oplevede Rosanna symptomerne, som var det en normal omgang influenza, men i takt med at feberen og de andre influenzasymptomer forsvandt, begyndte Rosanna at hoste mere og mere. Efter 6 uger hjemme havde Rosanna behov for at komme tilbage på arbejdet. Hun havde brug for at få en hverdag tilbage, for hun var begyndt at blive bange for, om hun nogensinde ville blive rask igen, og en hverdag med arbejde kunne give hende en lille følelse af håb. Der var gode dage, hvor Rosanna følte, at tingene endelig havde vendt, men så vendte hosten tilbage for fuld kraft og efterlod Rosanna og familien søvnløse og bekymrede.

At føle sig mistænkeliggjort
I forbindelse med Rosannas tilbagevenden til arbejdet, fik hun udarbejdet en mulighedserklæring; en erklæring, der afdækker, hvad en medarbejder er i stand til arbejdsmæssigt på trods af sygdom. Rosanna var heldig at have en god arbejdsgiver, der ikke pressede hende, men støttede hende i en blid opstart med fleksibilitet i forhold til hendes velbefindende. Modsat dette følte Rosanna sig presset af jobcenteret, hvor hun havde diverse onlinemøder med fastholdelseskonsulenter og sagsbehandlere, som virkede til at følge en manual for at få hende hurtigst muligt tilbage i arbejde frem for at forsøge at forstå hende i hendes unikke situation. Rosanna følte, at der blev sået tvivl om realiteten af hendes udfordringer, og hun følte sig mistænkeliggjort, på trods af at hun med sig selv vidste, at hun helst af alt bare ville være rask og tilbage på arbejdet. Heldigvis fik Rosanna et psykologforløb, hvori hun blandt andet lærte at holde denne oplevelse af mistænkeliggørelse ud i strakt arm og huske på, at det ikke handlede om hende som person. Rosanna havde desuden ressourcerne og handlekraften til på egen hånd at søge hjælp til håndtering af sine senfølgesymptomer og dermed blive rask – noget, som ikke alle, der havner i det kommunale system, har.

At gøre noget selv
Lægerne, som Rosanna kom i kontakt med gennem forløbet, var meget ærlige – de indrømmede, at de endnu ikke kendte meget til sygdommen eller hvordan, den skulle behandles. De natlige hosteanfald var opslidende, og Rosanna kunne ikke bare læne sig tilbage og håbe på, at det blev bedre – hun måtte gøre noget selv. Det var nemt at finde gode råd på nettet. Problemet var, at der var så mange af dem, og at folk havde enormt forskellige historier om både symptomer og helbredelsesproces, så hvordan skulle Rosanna finde vej? Det gav sig selv, da den fysioterapeut, hun havde fået en henvisning til, i stedet anbefalede en ostepat, der kunne arbejde mere specifikt med lungemuskulaturen, da det nu var hoste, der fyldte meget. Samtidig blev Rosanna bekendt med, at zoneterapeut Dorte Vilhelmsen tilbød et gratis forløb i forbindelse med coronarelaterede senfølger, og startede så snart, det var muligt. At Rosanna selv undersøgte mulighederne for behandling og tog ansvar for sin helbredelsesproces gjorde en stor forskel for hende – hun følte, at hun stadig havde styrke, og at der var håb i en situation, der ellers syntes uoverskuelig og uvis.

Behandlingen af symptomerne
Rosanna kørte et parallelforløb hos Dorte Vilhelmsen og osteopaten. Hos osteopaten blev der specifikt fokuseret på lungemuskulaturen, som Rosanna mener hjalp på hosteanfaldene, mens der hos Dorte blev gået bredere til værks. Rosanna fortæller, at første behandling hos Dorte var en smule grænseoverskridende. Dorte ville nemlig gerne høre, om de udfordringer, Rosanna havde – ikke kun lugtehallucinationerne og hosteanfaldene, men også den hovedpine, der havde generet Rosanna i årevis, den overstimulering, Rosanna oplevede på indkøbsture, og søvnmanglen blev bragt på banen. Det virkede overvældende og fik Rosanna til at indse, at hun virkelig ikke havde det godt. Derudover bad Dorte hende rate hver udfordring på en skala fra 1-10, hvor 1 var bedst og 10 værst. At tallene alle lå nærmere 10 end 1 understregede behovet for bedring. Rosanna havde flere år forinden haft et forløb med en anden zoneterapeut i forbindelse med sin hovedpine, hvor der var blevet arbejdet med specifikke zoner under foden, som ikke havde afhjulpet hovedpinen. Behandlingen hos Dorte adskilte sig fra den tidligere ved, at Dorte arbejdede på hele foden – også over fodryggen. Dorte fortalte under behandlingerne, at hun arbejdede med Rosannas hormonbalance, lugtesans, galdeblære og en masse andet, der virkede besynderligt – i hvert fald i forhold til hovedpinen, søvnmanglen, hosteanfaldene og overstimuleringen. Hvor besynderligt det end virkede, så var realiteten, at Rosanna fra gang til gang ratede sine forskellige symptomer lavere – hun fik det bedre. Det første, der blev bedre var muskelsmerterne. Så var hun godt på vej med sin hoste, og så forsvandt lugtehallucinationerne. Samtidig blev hun opmærksom på, at hun var begyndt at sove bedre uden en masse opvågninger, og til sidst blev det bedre i forhold til hovedpinerne. Rosanna indså også, at den minutiøse rating, som Dorte fik hende til at lave før hver behandling, havde den virkning, at det blev konkret og nemt for Rosanna at se, at der faktisk skete forbedringer, hvilket gav hende håbet tilbage, selv før hun var helt rask.

Kroppen som helhed i et trygt rum
Gennem forløbet begyndte Rosanna at forstå, hvorfor Dorte arbejdede med alle de forskellige zoner for kropsdele, organer og systemer, som hun gjorde. Hele kroppen hænger nemlig sammen. Med Dortes lange erfaring var hun klar over, at årsagen til Rosannas symptomer ikke nødvendigvis skulle findes de mest åbenlyse steder. Det havde fx været oplagt at tro, at hovedpinen skulle forklares af nakkespændinger, men Dortes kendskab til kroppen som ét samlet system, fik hende til også at overveje og behandle en ændret hormonbalance hos Rosanna. Dorte gik altså bredt til værks for at komme Rosannas symptomer – coronarelaterede eller ej – til livs, og det havde den ønskede effekt og mere til. Rosanna tilføjer, at hun ikke har sovet så godt i mange år, som hun gør nu og konkluderer overordnet, at der må have været ubalancer i kroppen, som Dorte på en eller anden måde har fået løsnet op for. Derudover er det vigtigt for Rosanna at få fortalt, at hun følte sig tryg hos Dorte. Dorte formåede at give lidt af sig selv og skabte en stemning af fortrolighed, samtidig med at hun var professionel. Hun var ydmyg og ikke selvhøjtidelig på trods af sin åbenlyse dygtighed og kendskab til faget, og så gav hun sig god tid og tilpassede behandlingen specifikt til Rosanna fra gang til gang. Hvis Rosanna havde brug for at slappe af, var Dorte stille, og hvis hun havde brug for at vende verdenssituationen, gjorde de det. Alt sammen medvirkede til, at Rosanna kunne slappe af og åbne op både i krop og sind, hvilket ifølge hende selv havde enorm betydning for helbredelsesprocessen.
I dag har Rosanna det godt. På skalaen fra 1-10, hvor 1 er bedst, ligger hun på en 1’er, og hvis hun en dag skulle få det skidt igen, og hovedpinerne skulle vende tilbage, så ved hun godt, hvor hun vil søge hen.
Ved afslutningen af interviewet spørger jeg Rosanna, hvorfor hun egentlig havde lyst til at medvirke og dele sin oplevelse. Hun fortæller, at hun gerne vil dele, hvad der har virket for hende, om end hun ved, at det ikke nødvendigvis virker for alle. Vi ved ikke, hvor længe vi skal leve med corona, men hvis vi hver især kan have mod til at afsøge mulighederne og finde vores egen vej ud på den anden side, ligesom Rosanna gjorde det, er der håb. På den måde symboliserer Rosannas historie håb – et håb, der kan skabe lys i en eller mørk coronatid.