EN TOSPORET UDVIKLING

Temperamentet er ændret, skaderne holdt nede, og Kasper stiler efter de største turneringer inden for curling-sporten sammen med sin datter Nathalie. Hash’en er fortid og øget popularitet i curling-verdenen er realitet. Fællesnævneren for disse positive udviklinger, mener Kasper, er Dorte Vilhelmsen.

Af: Karina M. Nielsen
karina.mena@live.dk

Indblik i zoneterapiens verden

Det hele startede med, at der skulle findes sponsorer til et nyt curlinghold. Én af ansøgningerne havnede i Dorte Vilhelmsens postkasse, og der kom hurtigt svar tilbage med behandlingstilbud til spillerne. Det endte dog med kun at være Kasper, der tog imod tilbuddet, og han var en smule skeptisk: ”..jeg kunne godt synes i starten, at jeg havde sådan lidt svært ved at sætte mig ind i, hvad hun egentlig kunne gøre, for det startede jo egentlig bare med at være sådan lidt trykken på fødderne”.

Kasper var begyndt at træne mere intenst, da far og datter, der egentlig bare skulle have noget hyggelig tid sammen, viste sig at være en duo, som andre spillerpar kom til at frygte, og de endte hurtigt som repræsentanter for Danmark til VM. Det intense spil ruskede dog op i Kaspers gamle knæ- og skulderskader, men her skulle det vise sig, at Dorte Vilhelmsens tilbud om behandling havde været en ganske god ide at takke ja til. Dorte var nemlig imponerende effektiv til at holde skaderne nede, så Kasper kunne fokusere på sporten, og hun hjalp ligeledes Nathalie, da den pludselig træningsintensivering satte sit præg på kroppen.

Ændringer på og uden for banen

Effekterne af behandlingerne hos Dorte Vilhelmsen viste sig hurtigt i forhold til de fysiske skader, men efter 1,5 år begyndte det at gå op for Kasper, at der også var sket en anden udvikling. Fra at have været en temperamentsfuld herre, der havde svært ved at kontrollere sine vredesudbrud på banen og var nedladende over for holdkammeraterne, begyndte Kasper at være mere fokuseret og afslappet. Han havde ikke længere sine udbrud og begyndte at blive en eftertragtet holdkammerat, samtidig med at han helt konkret forbedrede sit spil. Han fik en større tro på sig selv, en slags balance i både krop og sjæl, og en følelse af at have fundet sig selv, og dette blev i den grad bemærket af venner og bekendte, der var meget positive over for Kaspers ændrede væsen.

Ændringerne mærkedes også på arbejdet, hvor de tunge løft føltes lettere og hovedet klarere. Desuden havde de intense behandlinger i starten af forløbet haft den nævneværdige sideeffekt, at dét hashmisbrug, der havde eksisteret i 20 år og som gang på gang forgæves havde været forsøgt endt, fra den ene dag til den anden ophørte.

I Kaspers omgangskreds blev det foreslået, at ændringerne nok skyldtes dét, at Kasper var blevet ældre og havde fået børn, men det føler Kasper sig overbevist om ikke er forklaringen: ”… jeg er bare overbevist om, at hele det her forløb har gjort så mange ting for mig. Altså det har virkelig givet mig en anden synsvinkel på tingene. At det faktisk kan gå fra at være ret skidt til at være rosenrødt”.

Dortes betydning

Kasper er overbevist om, at Dorte Vilhelmsen har en rolle i de positive ændringer og omtaler hende som åben, snaksaglig og oprigtigt interesseret. Dorte giver uden forventning om at få noget igen og finder altid tid i sin pressede kalender, hvis der er brug for det, og Kaspers værdsættelse af Dorte og hendes behandling er tydelig, da han bliver bedt om at sige et par ord om hende: ”åh, jamen jeg synes, hun er en dejlig dame”.

Dorte Vilhelmsens erfaring med ADHD har også været en stor hjælp for især Nathalie, der selv har diagnosen. For Nathalie er Dortes klinik en slags pusterum. Her kan hun komme ud med sine frustrationer og tale om det, hun ikke kan tale med sine forældre om.

Behandlingerne hos Dorte Vilhelmsen gør på den måde noget godt for både far og datter, men har også bidraget til et stærkere venskab mellem dem, hvor de bedre kan rumme hinanden.

At holde fast i behandlingen

Kaspers skepsis over for behandlingen i starten fik ham ikke til at springe fra. Han vidste, at det uanset behandlingsform kan tage tid, før man ser resultater, og at der ikke findes en mirakelkur.

Skepsissen forsvandt løbende og blandt andet én oplevelse overbeviste Kasper om Dortes evner; under en behandling mærkede Dorte ud fra trykken på Kaspers fødder, at han havde problemer med tarmene, før han selv havde fortalt hende det, og hvor skulle hun kunne vide det fra, hvis det ikke var fordi ”lidt trykken på fødderne” faktisk kunne et eller andet.

Tiltroen voksede yderligere, da Kaspers gigtramte far efter tre behandlinger var smertefri. Det fik Kasper til at tænke, at selvom behandlingen ikke er en decideret mirakelkur, så er den det altså nogle gange alligevel.

Tilliden til Dorte Vilhelmsen gør, at Kasper og Nathalie fortsætter behandlingerne. De ved, at det hjælper dem med ikke blot at nå deres mål inden for sporten, men også bare helt grundlæggende at have det godt.

Januar 2019